forfatterskab

forfatterskab

Jeg har fået udgivet et halvt hundrede publikationer. Nogle af artiklerne er tilgængelige på denne side, og her kan du finde en oversigt over mine publikationer.

Bøger

A History of Danish Cinema

A History of Danish Cinema udkom i november 2021, og er den første samlede engelsksprogede fremstilling af dansk filmhistorie i 60 år. Bogen har jeg redigeret sammen med mine to gode kolleger Claire og Pei-Sze

I 21 kapitler skrevet af førende specialister indenfor deres felt, kommer bogen omkring vidt forskellige emner som: Olsen-banden, dansk dokumentarfilm, Carl Th. Dreyer, Morten Korch-film, pornografi og censur, Lars von Trier, grønlandsk film og meget meget mere.

Bogen kan købes her

Nordisk Films Kompagni 1906-1924: The Rise and Fall of the Polar Bear.

I 2017 udkom min bog om Nordisk Film, som fik fremragende anmeldelser:

“‘The Rise and Fall of the Polar Bear’ reads like an exciting and fascinating adventure novel.”       — European Film Star Postcards

”Rich in detail, anecdote, and insight, this deeply researched and cogently written study should be indispensible to film historians and fascinating to anyone interested in film commerce.”                     — David Bordwell

“Thorsen presents us with a thoroughly engaging book about a little discussed area of filmmaking in the silent era, managing to make the story accessible even for those readers with little or no knowledge of business or finance. What is more, he does so in a way that makes it of interest not only to scholars interested in the relatively niche area of the business of filmmaking, but those researching the silent era in general.”                   — Studies in European Cinema

       Bogen kan købes her

Artikler

Her er et udvalg af nogle af mine artikler. Klik på billedet for at komme til artiklen. Nye og ældre artikler vil løbende blive føjet til.

Producenterne har ordet

Selv om filmproducenter ofte er mindre synlige og sjældent udtaler sig offentligt, indtager de en magtfuld position i filmbranchen. Sammen med Eva Novrup Redvall lavede jeg fire dybdegående interviews med fire af de producenter, som har været toneangivende i dansk film siden 1970erne: Erik Crone, Nina Crone, Per Holst og Sten Herdel

Lirekassemandes abe

David Finchers længe ventede biopic Mank fik premiere i 2020. Filmen puster liv til en gammel kontrovers, hvem var ophavsmand til Citizen Kane (1941)? Filmen mange anser for verdens bedste. I artiklen ser jeg nærmere på Manks historiske baggrund, og det virvar af referencer, den har til Hollywoods storhedstid.

Den komplekse Bond

SPECTRE var den foreløbig seneste Bond-film. Det er den fjerde med Daniel Craig i rollen som agent 007, og i artiklen analyserer jeg, hvordan man kan se de fire film med Craig som en sammenhængende historie.

"At blive udødelig - og derpå dø"

Den franske instruktør Jean-Pierre Melville står som ener i filmhistorien. I artiklen ser jeg nærmere på hans rolle som en slags ‘Godfather’ for den franske ny-bølge.