Nordisk Films Kompagni - dansk films største succes
Nordisk Films Kompagni -
dansk films største succes
Nordisk Films Kompagni er den største succes i dansk filmhistorie. I stumfilmstiden blev selskabets film set fra Rio de Janeiro til Vladivostok, fra Bergen til Cape Town. Der blev produceret film på samlebånd i selskabets filmstudier i Valby, og millionerne rullede ind på kontoen. Hvordan kunne det lade sig gøre?
I et spændende og tilgængeligt foredrag beretter jeg, hvordan Nordisk Films Kompagni med grundlægger og generaldirektør Ole Olsen ved roret forstod at navigere og organisere sig efter, hvordan verdensmarkedet udviklede sig.
Historien om selskabets tidlige år, er også en fortælling om, hvordan Nordisk Films Kompagni spillede en afgørende rolle i indførelsen af spillefilm. Et tiltag der medførte store forandringer i den internationale filmindustri, og lagde grunden for mange af de ting, der stadig den dag i dag karakteriserer filmbranchen.
Foredraget er blandt andet tidligere holdt følgende steder:
Den europæiske filmhøjskole. Cinematekets morgentime Københavns Universitet